Menu

Mariánské Lázně

Smuk arkitektur, helbredende kilder og syngende springvand

Mariánské Lázně ligger i den vestlige del af Tjekkiet og er berømt for sin fantastiske arkitektur samt en af de smukkeste kolonnader. Den ligger midt i parken, omgivet af springvand og helbredende mineralholdige kilder. Grundlæggelsen af kurby Mariánské Lázně er forbundet med munkene fra Præmonstratenser klosteret i Teplá, som havde fundet vand med helbredende kraft på stedet for det nuværende kurbad omkring året 1800. Efter 1800 var det empirestil, som blev fremherskende i Mariánské Lázně, senere blev bygninger gradvist genopbygget i moderne romantiserede stilarter. Den neo-barokke kolonnade og en stor del af det historicistiske centrum af kurbadet har dog bevaret sit oprindelige udseende.

Unikke helbredende kilder og tørveindpakninger

Hver af de 100 kolde kilder har en unik kemisk sammensætning, der hjælper ved behandling af forskellige helbredsproblemer. Kilder anvendes til drikke eller til mineralske bade. Det opvarmede mineralvand med højt indhold af kuldioxid, der anvendes til bade, forbedrer blodcirkulationen i kroppen og sænker blodtrykket.

Ved drikkekure er de mest unikke og mest anvendte kilder: Ambroses kilde for anæmi, Karolinas kilde og Rudolfs kilde for sygdomme i nyrer og urinveje, Ferdinands og Krydse-kilde, som indeholder Glaubersalt, for fordøjelseskanalen og metaboliske forstyrrelser, Skov-kilde ved luftvejssygdomme.

Tørveindpakninger, som er 40°C varme, anvendes for behandling af bevægeapparatet på en bestemt kropsdel.

Musikalsk springvand og kulturelle arrangementer i Mariánské Lázně

Det dominerende træk ved kolonnaden er det syngende springvand. Hver ulige time springer vandet til rytmen af kompositioner fra flere af verdens berømteste komponister. Efter mørkets frembrud bliver koncerten ledsaget af projektorer, hvor det springende vand bliver farverigt belyst. Springvandet er i drift fra maj til november. Hvis du dagdrømmer ved det syngende springvand, vil du måske i din fantasi høre, hvordan Ulrike von Lewetzov lo og morede sig, da hun spadserede med J.W. Goethe, eller høre den tjekkiske operasanger Emma Destinn’s stemme eller se et glimt af en af de mange berømte besøgende i Mariánské Lázně, såsom den engelske kong Edward VII., Franz Joseph I., Thomas Edison, Mark Twain eller Frederic Chopin.Mariánské lázně

Kulturelle arrangementer i Mariánské Lázně supplerer sundhedspleje, f. eks. klassiske koncerter, udstillinger eller julemarkeder, der finder sted direkte ved kolonnaden i december. Det vigtigste musikalske arrangement i Mariánské Lázne er Chopins festival, som afholdes hvert år i august. Chopins festival hører til de fem ældste europæiske musikfestivaler. I løbet af festivalen er der koncerter af klassisk musik og optræden af berømte tjekkiske og udenlandske musikere og sangere, og det hele sker på de attraktive steder i Mariánské Lázně og dens omgivelser.

Kongelig golfbane

En anden særlig seværdighed i Mariánské Lázne er golfbanen. Royal Golf Club er usædvanlig, fordi den blev grundlagt af den engelske kong Edward VII. Og derfor er det den eneste golfbane i Østeuropa, der fik tilladelse af den britiske kongefamilie til at bruge ordet Royal i sit navn.

Spændende steder i området

I nærheden af Mariánské Lázně findes der mange steder, som er naturligt eller historisk set spændende og interessante, og som alle virkelig er et besøg værd: det romansk-gotisk kloster Teplá, det nationale naturreservat Soos, naturreservatet med tørvemose Smraďoch (navnet betyder ”den stinkende”, og der findes moffetes, såkaldte muddervulkaner), det beskyttede landskabsområde Slavkov Skov, hvor der ligger en dam og jagtslottet Kladská i dets midte, slottet Kynžvart, borgen Loket, og bryggeriet Chodová Planá.

 

 

 

Váš dotaz

Fornavn
E-mail
Telefon
CAPTCHA Image
refresh
logo
dafinosven